Artist Statement

Alvits Art

Jeg er autodidakt kunster, der arbejder abstrakt og figurativt. For mig er det to helt forskellige måder at male på, og samtidig en god karakteristik af mig som person. Det organiserede, det seriøse, det humoristiske og det legesyge menneske.

I mit nuværende figurative arbejde, er min hovedperson et skelet - den grundlæggende struktur i mennesket.  En årsag er mit syn på forgængelighed. Intet er vedvarende og det eneste vi helt sikkert ved er, at en dag vil vi dø. Men vores krop er kun en skal. Vores sind fortsætter sin rejse.

En anden årsag er, at vi alle er næsten helt identiske, når vi fjerner tøj, hud, køn og kød. Egoet er væk.

Udover det har jeg en stor interesse for den menneskelige anatomi og fysiologi. Og selvfølgelig skønheden i menneskets krop. Når jeg ser på en simpel knogle fra et skelet, så ser jeg den mest fantastiske skulptur.

I arbejdet med skeletter er det ikke døden, der er i fokus, selvom det kan virke sådan. I stedet føler jeg det mere som en hyldest til livet.

Når jeg arbejder figurativt er jeg som regel velforberedt. Jeg tager udgangspunkt i et indre billede. Dernæst starter jeg på at bygge, skitsere og teste yderligere ideer. Derefter starter maleprocessen. Og processen stopper ikke før det faktiske maleri tilfredsstiller mit indre billede. Maleriets emne kan være alvorligt, men som regel er der altid en humoristisk indgangsvinkel. Jeg elsker at få folk til at smile.

 

I mit abstrakte arbejde er der ingen plan. Jeg leger simpelt hen med farver, former og redskaber.

I processen er jeg i en meditativ tilstand. Når jeg begynder ved jeg ikke, hvor jeg skal hen. Jeg lader farverne flyde og tage mig hen til det færdige resultat.

Som regel bruger jeg intuitivt de grundlæggende farver som udgangspunkt og arbejder ud fra det - lag på lag. Så fremkommer der langsomt et landskab. Til tider er det et landkort, som jeg ser på oppefra. Andre gange er jeg en del af landskabet og den sindstilstand det frembringer i mig. Når dette sker ved jeg, at jeg er færdig.

 

Tanya Alvits

Artist Statement

Jeg maler fordi jeg ikke kan lade være. Mine malerier skal ikke tilfredsstille andre eller opfylde, hvad der er "in" lige nu. Jeg går mine egne veje.

Læs "the statement"

Kommende udstillinger

Se oversigten